Westend 28 – 30 / Matr. 1315,

Udenbys Vester Kvarter, København

Foreningen består af 10 treværelses- og 10 toværelses lejligheder. Til hver lejlighed hører to små- eller et stort depotrum.

I fællesskab har vi:

  • Vaskekælder med to vaskemaskiner og en tørretumbler
  • Cykelkælder
  • Møderum
  • Varmecentral og varmesamarbejde fælles med AB Westend 24 – 26
  • Internet

Nogle af andelshaverne har nogle små tjanser, men trapperne, vaskekælderen og vinduerne på fællesarealerne bliver renholdt af et rengøringsfirma. Et par gange om året har vi fælles arbejdsdage, hvor vi i fællesskab er med til at rengøre og vedligeholde ejendommen. Det sparer både foreningen penge og skaber et godt sammenhold i den lille forening.

Foreningen drives af en frivillig bestyrelse bestående af 3-5 andelshavere. Den daglige administration med fakturaer, jura osv. står Boligexperten A/S for.

Foreningen har ingen venteliste. Når der er en lejlighed til salg vil den blive udbudt først internt efter reglerne, derefter på markedet af sælger.