Om ejendommen

Ejendommen er opført i 1905 og blev i 1989 byfornyet fra top til bund i forbindelse med de store byrenoveringer på Vesterbro. Vi har de seneste år gennemført mindre tagreparationer, stor facaderenovering mod gade, og projekt med nye rør og faldstammer er i pipeline.  I 2018 fik vi opført store altaner ved alle lejligheder.


Om foreningen

Foreningen A/B Westend 28-30 blev stiftet i 1978.  Vi er en lille forening bestående af 20 lejligheder. Et tæt sammenhold, involvering og fælles opbakning om foreningen er derfor afgørende for os.  Vores hovedformål er at vedligeholde den bygning, vi bor i og nyder godt af. Det hele skal foregå på grundlag af en sund og finansielt bæredygtig drift, der både sikrer de nødvendige midler til foreningen og bygningens vedligehold samt holder driften så effektiv som mulig.


En frivillig og ulønnet bestyrelse står sammen med administrationsselskabet BoligExperten for den daglige drift og for igangsættelse af større renoveringsarbejder. Men som andelshavere på lige fod er vi alle involverede i arbejdet med at holde andelsforeningen, bygningen og fællesskabet ved lige.  Derfor ser vi meget gerne, du er involveret og klar til at påtage dig forskellige opgaver i foreningen. Så sikrer vi både det gode naboskab og det nødvendige sammenhold i foreningen.


Bestyrelsen kan kontaktes på [email protected]